Bundmaterialer til buret - hvad er godt, skidt og virkelig dårligt

Der findes masser af forslag til, hvad der er en god idé at komme i bunden af buret til nymferne. Her gennemgår jeg nogen af de mest gængse materialer og til sidst nævner jeg en ny "trend", som er en helt ubegribelig dårlig idé til bundmateriale, de den er er direkte livsfarlig.

BUNDMATERIALE TIL BURET. HVAD ER GODT, SKIDT OG VIRKELIG DÅRLIGTTIL NYMFER?

 

Der findes masser af forslag til, hvad der er en god idé at komme i bunden af buret til nymferne. Her gennemgår jeg nogen af de mest gængse materialer og til sidst nævner jeg en ny “trend”, som er en helt ubegribelig dårlig idé til bundmateriale, de den er er direkte livsfarlig.

 

FUGLESAND

Et materiale, der er beregnet til SPIDSNÆBBEDE fugle, som fx kanariefugle og zebrafinker…der har denne producent ramt rigtigt….men det er IKKE beregnet til nymfeparakitter, på trods af, at der er klasket et fint billede af en nymfe på posen. Sand er til fugle, der sluger deres frø hele og som der efter kværner dem i kråsen  ved hjælp af sandet – som de også sluger.

Nymfer, og alle andre krumnæbbede gøjer afskaller deres frø med næbbet og sluger den bløde kerne, efter at have mast den i stykker i næbbet. De har INGEN kråse. De har en kro – en udposning fortil lige under halsen –  og da nymfer er notorisk nysgerrige, og bruger næb og tunge til at forstå deres omgivelser, er der stor risiko for, at de over tid sluger så meget fuglesand, at det blokerer hele deres mave/tarm kanal. Det er livsfarligt for dem, så mit indtrængende råd: gå langt udenom fuglesand!

GNAVERSTRØELSE

Gnaverstrøelse består af fint savsmuld, og det er derfor genialt til bund lag i redekassen. Det er derimod IKKE egnet som bund lag i bunden af buret – for nymferne vil opfatte det….som en kæmpestor redekasse.

Brug derfor udelukkende gnaverstrøelse som et tykt lag i redekassen – og vælg en naturel udgave. Gnaverstrøelse kan fås med tilsat citron-duft og mint-duft….gå langt uden om dem

VARMEBEHANDLET BØGEFLIS

Her lægger jeg ekstra vægt på – at det SKAL være den varmebehandlede fra dyrehandleren – selvom det er billigere at falde for fristelsen og købe en sækfuld, der ikke er varmebehandlet i det lokale plantecenter. Er flisen ikke varmebehandlet, er den nemlig arnested for mug, svamp, encellede flagellater og andre ubehageligheder, der i bedste fald kan gøre nymfer alvorligt syge…..

Varmebehandlet bøgeflis er IKKE et godt bund lag – for præcis som med gnaverstrøelse, vil nymferne opfatte det som en stor redekasse.

Brug i stedet varmebehandlet bøgeflis som et aktivitetsmateriale – strø et par spiseskefulde ud i bunden af buret, så fuglene kan pille i de enkelte stykker, der ligger rundt omkring, eller lav en decideret aktivitetsbakke, som den jeg viser her – nymfer har en kæmpe fest ud af at få lov til at lege i sådan en – men vær forberedt på at det sviner….meget!

Aktivitetskassen er en “vi er ude og flyve” ting – IKKE noget, de skal have i buret….for så bliver den hurtigt opfattet som en redekasse.

AVISER

Mit absolut foretrukne bund lag, er noget så usexet som ganske almindelige aviser. Jeg åbner dem på midtersiderne, fjerner evt. klips i ryggen og dækker bunden i buret. Hver dag er er derefter let at folde de øverste 1-2 sider sammen om dagen madrester, klatter mv. og fjerne dem, så der lynhurtigt er rent i bunden af buret igen – så længe det varer

 

Nymfer kan godt finde på at bide avis i strimler for at “lave rede”. Det løses dog let ved at give en ny avis.

….og så til en særdeles uheldig – og livsfarlig trend

 

PUPPYPADS

En puppypad er i bund og grund en form for vådligger-lagen til hvalpe. Det består af en plast bagside og et sugende vatmateriale.

Da jeg fik hundehvalp i 2021 kom den fra en opdrætter, der havde lært hvalpene at tisse og pølle på puppypads, så jeg havde tilfældigvis lige en pakke tilbage i gemmerne.

Som det ses på billedet, er oversiden et vat-materiale, som er limet/svejset fast på en plasticmembran. Vattet består af langfibrede, super absorberende materiale og det siger sig selv, at når en nysgerrig nymfe bider sådan en puppypad i stykker, går det helt galt. Ikke nok med, at den får bittesmå stumper plastic i sig – det super absorberende vat-materiale vil svulme voldsomt op ved kontakt med fuglens mavesyre og tage livet af den, så jeg kan kun på det ALLERKRAFTIGSTE FRARÅDE AT BRUGE PUPPYPADS. De er på INGEN måde egnet som bund lag!!!!!

 

For at opsummere:

 

Det VÆRSTE bund lag er puppypads, tæt fulgt af ikke varmebehandlet bøgeflis. Begge dele kan koste fuglene livet.

Det UEGNEDE bund lag er et tykt lag gnaverstrøelse, eller et tykt drys varmebehandlet bøgeflis, enten alene eller ovenpå avis. Det du tilbyder, er en redekasse i bunden af buret.

Det KNAP SÅ HELDIGE valg, er et bur, hvor du stiller en aktivitetsbakke med varmebehandlet bøgeflis ind i buret – det er ikke legetøj i buret (vil blive opfattet som redekasse).

Det virkelig GENIALE bund lag, er hele avis sektioner.