Fjermider og fjerlus hos nymfeparakitter

Fjermider og fjerlus giver et pjusket udseende på fjerene og skader i form af tyndhed i fjerstrålerne

Fjermider og fjerlus hos nymfeparakitter

Fjermider og fjerlus giver et pjusket udseende på fjerene og skader i form af tyndhed i fjerstrålerne

Mange opdrættere og ejere af nymfeparakitter er uvidende om fjermider og fjer lus. Fjer mider er mikroskopisk små og bliver meget ofte overset. Et tegn på problemet er at fuglene konstant pudser sig og virker meget rastløse. På undersiden af deres vinger ser fjerene støvede ud og nogle har fine sorte streger. Ved nærmere eftersyn vil det det vise sig, at støvet og linjerne bevæger sig. Det er hverken støv eller streger – det er lus og mider.

Nymfeparakitters fjer er hjemsted for helt specifikke arter som kun lever på denne fugleart. De mest almindelige fjer mide arter på nymfeparakitter er Nymphicilichus perezae, Dubininia melopsittaci og Psittophagus sp.

Dubininia melopsittaci er en mide arter som forekommer på undulater – men de er også fundet på nymfeparakitters krop og fjerdragt.

Fjermider

Der er typisk at værtsfugle kan have 3-5 forskellige ektoparasit arter, der lever på forskellige områder af deres fjerdragt. På grund af at miderne og lusene lever på bestemte steder på deres værters, synes de at sameksistere på samme fugl uden nogen synlig konkurrence. Dem, der er levesteds-specifikke for hoved, nakke og hals på fuglene er fede, afrundede, og langsomme, med munddele som gør dem i stand til at bide sig fast. Dette gør det muligt for dem at undgå at blive skrabet og rystet af når deres værter kradser og ryster sig.

Fjerlus

Smittevejen

En af de allerstørste syndere er redekasser som ikke holdes rene. Ligger ungerne i redemateriale, som ikke skiftes regelmæssigt vil der være åbnet en oplagt mulighed for utøj. Mider og lus kravler op på ungerne så snart fjerpennene er langt nok fremme til at de kan holde sig fast – når ungerne er ca 3 uger. Jeg kan ikke pointere vigtigheden af god bur- og redekassehygiejne nok. Har du redekasser med unger, så sørg for at fjeren deres afføring hver 2. dag og skift redesmuld helt ca hver 3. dag. Denne metode har… 7-9-13…hidtil forhindret utøjsangreb i min fugleflok 😉

God hygiejne i redekassen er vigtig for at forhindre angreb af fjerlus og fjermider

Udstillingsfugle og nye fugle kan bringe smitten med sig

Hvis du udstiller dine fugle og de kommer i kontakt med mider og lus, som er drysset af en inficeret fugl – eller du får en ny fugl hjem som er inficeret, vil den også hurtigt sprede smitten til resten af flokken – dette er endnu en grund til at det er vigtigt at isolere nye fugle fra resten af flokken (hvis du allerede har fugle i hjemmet) – ud over at du selvfølgelig bruger karantæneperioden til at knytte et stærkt bånd med din nye fugl, tjener karantænetiden også til at observere om fuglen fejler noget – om den eventuelt har ubudne gæster med i fjerdragten.

En karantæne strækker sig over 6-9 uger når der er udbrud af PBFD (fugleaids), ellers ca 3 uger.

 

Rensning af bur efter utøjs angreb

Vask alt af med sæbevand, derefter bruges en klorin opløsning til at descinficere alt og så skal buret skylles grundigt med rigeligt vand. Sæt buret til grundig tørring i solen bagefter – vil også hjælpe med at dræbe de små organismer. Siddepinde og legetøj med reb kasseres. Alt som kan vaskes grundigt og “klare mosten” får samme tur som buret.

Midler til behandling af utøjs angreb

Du skal forbi en fuglekyndig dyrlæge. Jeg har også set et råd fra en fugleudstiller som før udstilling spraybader sine fugle i en badesalt-i-destilleret-vand opløsning, men hvor effektivt dette er tør jeg ikke stå inde for 🙂

Vibeke Winther/Viden om nymfeparakitter