Hvad har min nye nymfe brug for
TRANSPORTBUR/TRANSPORTTASKE: når du skal hente din fugl er det n rigtig god idé at medbringe en transporttaske eller et transportbur. Der findes mange forskellige modeller på markedet. de væsentligste er at den model du vælger er stor nok uden at være kæmpestor. En nymfe er ca 32 cm fra næb til halespids så transportkasse/transporttaske skal være stor nok til at den kan bevæge sig, men ikke så stor at fuglen kan trimle rundt derinde og komme alvorligt til skade hvis du er undervejs i bil og må foretage en hård opbremsning. Vælger du en model med en form for gitterlåge må hullerne ikke være så store at fuglen kan få sit hoved eller vinger i klemme. Huller på 1×1 cm bør være max.
MINDRE STARTBUR: det er givet rigtig godt ud at have din fugl i et mindre bur de første 2-3 uger. Henter du en 11 ugers unge som lige er taget væk fra sine søskende og forældre kan et rigtig stort bur være meget overvældende og skræmmende. Tremmeafstand må ikke overstige 1,5 cm da fuglen ellers kan få hoved og vinger i klemme.
BLIVENDE BUR – JO STØRRE JO BEDRE når du har fået en god kontakt med din fugl – er det på tide at flytte din fugl over i et bur den kan leve i og bevæge sig i. Der er et par tommelfingerregler. Længde er vigtigere end højde, det skal være stort nok til at fuglen kan bruge sine vinger og flyve og så må tremmeafstanden heller ikke her overstige 1,5 cm.
BURINDRETNING gode naturgrene af fx bøg, hasselnød og troldhassel går du aldrig galt i byen med. Der er mange flere forslag i gruppens filer, ligesom der ligger en fremgangsmåde til hvordan du renser og klargør naturgrene inden du monterer dem i buret. Sørg for at der er forskellige tykkelser så fuglen får motioneret sine fødder og tæer og grenene behøver på ingen måde at være 100% vandrette. Troldhassel vil fx. udfordre fuglens balance-evne med sine knudrede forløb.
UDETID Sørg for at din fugl kommer ud og strækker vinger hver dag.
NATURLIG NEGLEPLEJE en gren som fuglen max når 2/3 eller ikke mere end 3/4 rundt om vil naturligt slibe dens kløer.
KALK/MINERALPIND En kalk/mineralpind str. medium er en god investering. Den er med til at vedligeholde fuglens negle og næb. Fuglen vil elske at gnide næb mod den og bide i den. Det er dog en rigtig god idé at vælge en hvid, da de indfarvede har en kedelig tendens til at smitte af. Jeg købte på et tidspunkt en lilla og havde i tiden efter fugle med pink farve på bugen af at sidde på den….
DIV. LEGETØJ
Der er et hav af muligheder derude. Vælg legetøj og aktivitetsredskaber beregnet til nymfeparakitter. Plasticting beregnet til undulater er IKKE egnet. Der fås fx en kæde med store plasticringe med en klokke i enden som er direkte farlige. Hår både hørt om en nymfe som fik en vinge i klemme og brækkede den i forsøget på at slippe fri og en nymfe som fik hovedet i klemme og blev kvalt. Undulatlegetøj indeholder mange små plastdele som kan skade en nysgerrig nymfe og små spejle. Nymfeparakitter som har et spejl de kan se sig i konstant bliver mentalt syge længden, så sørg for der ikke er et spejl buret og at buret ikke står placeret så din nymfe kan se sig selv i et spejl derfra. På Billedet med de to fugle på troldhasselgrenen ses to gode bud – pyramidegynger og et aktivitetscenter med snore og træperler. Spørg evt. opdrætter til råds om hvilke legeting din fugl er vokset op med.
GRUNDFODER
Spørg din opdrætter hvilken grundkost din fugl er vant til. Er din fugl frøspiser er det en rigtig god idé at købe samme type foder til den og det samme hvis den er vant til pellets. Ønsker du at din fugl skifter grundfoder ligger der en fremgangsmåde i gruppens filer. Nymfeparakitter er typisk MRGRY foderkonservative, så en frøspisende fugl vil ikke ukritisk kaste sig over en skål pellets blot fordi der ikke er andet. Nymfer vil hellere sulte end æde noget den ikke genkender som mad og jeg har desværre set eksempler på fugle som havde sultet sig ihjel før jeg blev kontaktet med spørgsmålet ‘hvad tror du gik galt’? Det kan tage uger, somme tider måneder at få en nymfe til at skifte grundfoder og det er vigtigt at veje den undervejs så du er sikker på den ikke sulter sig.
Vil du give din nymfeparakit frømix så vælg en type UDEN stribede solsikkekerner hvis du har din fugl indendørs. Indefugle vil ofte ikke æde dem og får de smag for solsikke bliver de fede….
DET GRØNNE DRYS
Dagligt tilskud af forskelligt grønt er vigtigt for din fugls sundhed. Snak med din opdrætter om hvad din fugl er vant til at få og kig i gruppens filer – der er hundredevis af forslag til sunde grøntsager og krydderurter.
BUNDLAG
Avispapir evt med et lille drys af varmebehandlede bøgeflis over som fuglen kan pille i. De købes hos dyrehandleren. Nymfer har IKKE brug for sand og grit! Æder de det kan det stoppe deres kro til så de ikke kan få næring.