Hvorfor skriger min nymfe og hvad kan jeg gøre ved det?
HVORFOR SKRIGER MIN NYMFEPARAKIT?
Der kan være flere grunde til at en nymfeparakit skriger.
– separationsangst: dette sker ikke sjældent hvis din fugl er håndopmadet forkert, dvs at den er blevet fjernet fuldstændig fra kontakt med andre fugle så den ikke aner den er en fugl, men tror den er en del af sit menneske. En sådan mentalt forstyrret fugl vil skrige af rædsel når den bliver sat i bur og ikke har mulighed for at sidde på sit menneske hele tiden
-Der er for stille omkring den. En nymfeparakit som bliver efterladt i et helt stille rum vil begynde at kalde højlydt for at få selskab. Her kan det hjælpe at have en radio tændt da disse ‘junglelyde’ beroliger. Total stilhed betyder nemlig fare i naturen og det sidder dybt i nymferne at larme og gøre opmærksom på denne fare.
-Der er FOR meget uro omkring den. En fugl som hele tiden bliver forstyrret så den ikke har mulighed for at falde til ro og tage sig en lille lur i løbet af dagen vil begynde at skrige i frustration. Dette hænger sammen med den næste mulige årsag…
-Fuglen får for lidt søvn. En nymfe har brug for mindst 12 timers mørke hvor den enten får sit bur dækket med et sort eller marineblåt klæde eller hvor lyset bliver slukket og gardinerne trukket for i dens fugleværelse så den bliver udhvilet. Fugle som bliver holdt vågne i længere tid vil begynde at skrige fordi de er overtrætte
-En rigtig dårlig vane. Nymfeparakitter er meget intelligente og lærer meget hurtigt at ‘hvis jeg skriger får jeg opmærksomhed’ – så hvis du er kommet til at tysse på den eller gå hen og snakke med den for at få den til at tie stille….er der kun en vej ud af den situation. Du er nødt til at lære den at ‘nej, den virker ikke mere’ og ignorere din nymfe når den skriger. Gå væk fra den og lad være med at snak med den, lad vær med at se på den…indtil den er stille – så skal den roses og have opmærksomhed….som du straks stopper hvis/når den begynder at larme.