Karantæne - hvorfor er det en god idé?

Ved at have fuglen i et et separat rum væk fra andre fugle i dit hjem, og meget gerne i et mindre bur er det betydeligt lettere at lære den at kende og arbejde med den. Desuden risikere du ikke at sprede evt smitte fra den nye fugl

KARANTÆNE – HVORFOR ER DET EN GOD IDÉ?

 

Ved at have fuglen i et et separat rum væk fra andre fugle i dit hjem og meget gerne i et mindre bur er det betydeligt lettere at lære den at kende og arbejde med den. Desuden hindrer du evt smitte mellem den nye fugl og dit etablerede fuglehold.

Her i filen tager vi derfor udgangspunkt i at du skal have fugl og overvejer karantæne. I den forbindelse er der flere ting du bør have med i dine overvejelser omkring mulige smitteveje.

 

  1. Hvor kommer fuglen fra? Er den indendørs eller i udevoliere?
  2. Er der kun nymfeparakitter, eller kommer fuglen fra et blandet fuglehold med andre papegøje-arter?
  3. Hvordan er adgangen til fugleholdet? Er der begrænset adgang for fremmede eller kan alle komme helt tæt på?

 

UDENDØRS VOLIEREHOLD: Hvis fuglen kommer fra et udendørs voliereanlæg vil der være en betydeligt større risiko for at fuglen er smittet med forskellige parasitter. Det kan fx være fjermider, som ses som kaffegrums inde omkring midterstrålerne i fjerene eller den kan være smittet med encellede parasitter, giardia – den påvises i friske klatter og et tegn på denne smitte vil være kløe i endetarmsåbningen (kloakken). En smittet  fugl vil derfor bide sig i området omkring kloakken. Udefugle er generelt mere udsatte for div smittepåvirkninger og i karantæneperioden har du mulighed for at observere den og lægge mærke til en afvigende adfærd som fx en udpræget trang til at klø og bide sig selv bagi.

INDENDØRS FUGLEHOLD: Fugle fra indendørs fuglehold er knap så udsatte, men man KAN komme til at bringe fx giardia ind med friske grene hvis disse ikke rengøres grundigt inden de gives til  fuglen. I artiklerne ligger en fremgangsmåde til grundig rengøring af naturgrene.

BLANDET FUGLEHOLD: Fugle som kommer fra blandet fuglehold har en større risiko for at være bærere af forskellige virussygdomme. Her vil jeg især fremhæve papegøjesyge, da den kan ramme australske kakaduer som netop nymfeparakitter (der jo er en lille kakadue). Desuden kan papegøjesyge smitte til mennesker så den er bestemt værd at holde øje med.

TEGN PÅ PAPAGØJESYGE::

De mest almindelige symptomer på papegøjesyge er vejrtrækningsproblemer og/eller diarré med limegrøn eller irgrønne tynde klatter (må ikke forveksles med de store, løse og ildelugtende klatter en avlsklar hun laver forud for hvert æg).

Nogle fugle viser, når de reelt er smittede med papegøjesyge, blot generelle tegn på sygdom:

Udtalt appetitmangel

Stort vægttab

Nedstemthed

Diarré

Øjen-, og næseflåd

Pludselig død

Har du mistanke om papegøjesyge eller anden virusinfektion så kontakt dyrlægen. Der er en liste med fuglekyndige dyrlæger fra hele Danmark i gruppens filer.

 

MÅ DU KOMME HELT TÆT PÅ FUGLEHOLDET ELLER ER DER INGEN ADGANG FOR OFFENTLIGHEDEN?

Hos fugleholdere som lader alle besøgende gæster komme helt tæt på deres fuglehold, og som måske lader fremmede snakke med og håndtere unger, vil risikoen for overførsel af menneske-båren smitte til fugleholdet være kraftigt forøget.

Vil du sikre dig bedst muligt mod fugle som har ubudne gæster med i bagagen, vil det derfor være en rigtig god idé at vælge fugl fra et lukket inde-fuglehold, hvor fremmede ikke kommer i fugleafdelingen – så er smitterisiko minimeret mest muligt.

 

KARANTÆNE HVOR LÆNGE?

Der er meget delte meninger om hvor længe en fugl bør være i karantæne. En tam fugl fra et lukket indeopdræt, som holdes i karantæne, med begrænset adgang, bør være i enerum i 2-3 uger. Både for at observere den og for let at kunne lære den at have tillid til dig.

En (voliere)fugl fra et indehold med andre fuglearter ligeledes mindst 2-3 uger gerne længere, især hvis du er det mindste i tvivl om hvorvidt fuglen kan have ubudne gæster om bord.

I perioder hvor fugleinfluenza florerer

Bør du ikke anskaffe fugl fra et åbent udendørs  volierehold uden tag på ude-afdelingen, da risikoen for at fuglene er inficeret via klatter fra smittede vildfugle er meget forhøjet. I sådanne perioder bør du også udvide karantæneperioden til 9-12 uger. Dette gælder også fugle fra indehold, med mindre fuglen kommer fra et lukket indehold, der allerede ER i karantæne.

Har du en fugl i karantæne under et udbrud er det desuden VIGTIGT at du bruger værnemidler, vasker hænder GRUNDIGT før du snakker med fuglen og igen bagefter. Brug gerne håndsprit og mundbind. Har du andre fugle så snak med den i karantæne først. Vask derefter dine hænder, arme og ansigt og SKIFT TØJ. Gå evt helt i bad og skift tøj HVER GANG og gå først derefter ind til dit etablerede fuglehold. I fugleinfluenza perioder vasker jeg desuden hænder INDEN jeg snakker med evt unger og igen BAGEFTER plus bruger håndsprit, går videre til næste kuld og gentager…alt sammen for at minimere risiko for smitte mest muligt.

 En sund fugl, ydre tegn: Et mat, pudderagtigt nymfe-næb og tætte, pæne fjer er tegn på en sund fugl.

 

PBFD/Fugle-AIDS kan også smitte kakaduer. Det er en virusinfektion med et såkaldt som resulterer i dårlig fjer- og næbkvalitet.

Tegn på infektionen er et glat, olieblankt næb. Et nymfenæb er normalt mat ‘pudderagtigt’ at se på, men er fuglen smittet med PBFD vil dette pudderlag mangle. Fugle smittet med sygdommen vil desuden have misdannede fjer, fordi viruspartiklerne ødelægger deres vækstanlæg (fjerfolliklen); resultatet er krøllede og fortykkede fjer, som let tabes

Der er altså mange gode grunde til at have fuglen i karantæne når den kommer hjem til dig. Både for at den kan lære dig at kende og have fuld fokus på dig, og for at du kan opsnappe tegn på evt sygdom INDEN du lader den komme i kontakt med evt andre fugle i dit hjem.  De  første par uger du har fuglen hjemme ( evt længere hvis den ikke er tam) vil det være en rigtig god idé at sætte din nye fugl i et mindre bur, alene af den grund at du så bedst muligt sørger for at den ikke bliver endnu mere overvældet af alt det nye end den allerede er, og så du lettere kan arbejde med den end hvis den sidder i et kæmpestort bur.

Vibeke Winther/Viden om nymfeparakitter