Kønsforskelle myter og fakta
Der findes et hav af myter omkring hvordan man ser kønnet på en nymfeparakit. Her gennemgår jeg nogen af de mest sejlivede og nogen af de mere besynderlige og derefter får du en gennemgang af hvordan det gøres korrekt og hvad du kan se efter allerede mens ungerne sidder i redekassen.
MYTE: man kan altid se det på kindpletterne, hanner har mere røde kindpletter end hunner
FAKTA: der findes et væld af forskellige farver kindpletter i vore dage, både røde, gule, ferskenfarvede, cremefarvede og også nymfeparakitter helt uden kindpletter – samt en masse krydsninger mellem de forskellige typer kindpletter som også ændrer farven på kindpletterne fra fugl til fugl, så metoden er ubrugelig.
gulkindet nymfe
pastelkindet nymfe
hvidhovedet nymfe
MYTE: man kan se forskellen på fuglens hovedstørrelse og næbform
FAKTA: nymfeparakitter er lige så forskellige som mennesker, nogen er små, nogen store, nogen har store øjne, store fødder og store næb og andre er spinkelt bygget – det har INTET med fuglens køn at gøre og er alene udtryk for at de er et mix af de gener de får fra deres forældre.
MYTE: man kan se kønnet på fuglens top. En lang, tynd top er en pige og en bred, kraftig top er en dreng
FAKTA: det er noget værre sludder.
Min Futte har en meget bred og kraftig top – og en hun. Beausse har meget lange topfjer og er en han 😉
MYTE: Man kan ALTID se kønnet på almindelig mørke varianter unger på halefjerene
FAKTA: Samtlige unger i varianterne almindelig grå, almindelig hvidhovedet, isabel og hvidhovedet isabel (isabel er brune) ligner små hunner. BÅDE hun-unger og han-unger er mørke i ansigtet og har stribede fjer i og omkring halen.
Det ENESTE sted der er forskel, er på undersiden af svingfjerene! Fra samtlige fjer på ungen er åbnet i ca 3,5-4 ugers alderen og indtil ungen er 15-16 uger kan kønnet med sikkerhed aflæses på pletterne på undersiden af svingfjerene. Små hunner har pletter på samtlige svingfjer fra vingespids til krop og små hanner har pletter på de yderste 2/3 og ensfarvede fjer UDEN pletter på den inderste ca 1/3 inde ved kroppen.
Når fuglene begynder at skifte fjer første gang mister hannen samtlige gule eller hvide pletter under vingerne og alle striber i og omkring halen og får gult eller hvidt ansigt. Hunnen beholder sit udseende men mister pletterne på de inderste 1/3 af svingfjerene og kommer til at ligne en baby-han som voksen.
Metoden med vingeplet kønsbestemmelse kan bruges på ensfarvede, mørke varianter, dvs grå og isabel. Den kan, med hjælp fra god belysning bruges på gule lutino unger. Har man en let broget hvor svingfjerene på den inderste halvdel – overarmen – er mørke, kan køn også ofte aflæses. Metode kan IKKE bruges på kraftigt brogede fugle med gule eller hvide svingfjer, da de er helt uden markeringer. Metoden dur heller ikke til hvidhovede lutino varianter – det er håbløst at se hvide pletter på en hvid fugl og ligeså er det ikke sikkert at se de rette pletter på en perlet fugl…selvom visse kilder vil vide at kønspletter på en perlet er aflange.
KØNSBUNDNE VARIANTER – SÅDAN SER DU KØN UD FRA FORÆLDREFUGLENE ALLEREDE I KASSEN
De mest udbredte, kønsbundne varianter er :
PERLET
ISABEL
LUTINO
Hvis ingen af forældrene er perlet, isabel eller lutino vil unger med disse farver ALTID være piger.
Hvis ungernes far er perlet, isabel eller lutino og deres mor ikke er, vil unger i de tre varianter OGSÅ være piger.
Har begge forældre fx perler vil ALLE deres unger blive perlede.
SPECIFIKT OM LUTINOER – disse kan spottes straks ungerne klækker – de har nemlig meget lyse øjne, som er helt postkasse røde den første uges tid efter de åbner og derefter langsomt bliver mørkere. Lutinoer har typisk aubergine-røde øjne med røde pupiller.