Min fugl har for langt næb

Er du i tvivl om hvorvidt din fugl har et for langt næb eller et skævt næb, er det en rigtig god idé at sammenligne din fugl med andre fugle af samme race, for nogen fuglearter HAR meget lange næb og skal have det, mens andre fugle ikke har meget lange næb.

Fuglenæb gror hele livet ligesom vores negle, men modsat negle er der både nerver og blodforsyning i et fuglenæb. Et næb består af keratin. Næbspidsen er meget følsom og bløder hvis den bliver beskadiget.

 

Er du i tvivl om hvorvidt din fugl har et for langt næb eller et skævt næb er det en rigtig god idé at sammenligne din fugl med andre fugle af samme race, for nogen fuglearter HAR meget lange næb og skal have det, mens andre fugle ikke har meget lange næb.

 

NÆBPROBLEMER

Der findes flere forskellige årsager til næbproblemer, det kan være medfødt og skyldes en genfejl, det vil fx vise sig ved at overnæbbet ikke er fuldt udviklet. Tilstanden kaldes prognathisme og ses nederst th på illustrationen. Der kan også forekomme skævhed/skævt bid der kan opstå som følge af et traume, fx et slag mod næbbet – tilstanden omtales på illustrationen som scissor-beak – saksenæb. Har fuglen saksenæb kan det blive nødvendigt med operation for at korrigere problemet.

Endelig er der en overgroning af næbbet.

Denne tilstand vil jeg beskæftige mig mest indgående med her.

 

OVERGROET NÆB, HVAD KAN DET SKYLDES

TRAUME Der er flere forskellige årsager til overgroet næb, det kan –  ligesom saksenæb – skyldes et traume. Hvis fuglen er fløjet imod et vindue eller en anden hård overflade og har fået beskadiget næbbets vækstzone der sidder i huden ovenfor næbbet kan det føre til at næbbet begynder at vokse uhæmmet.

 

FEJLERNÆRING/VANRØGT En anden årsag til overgroet næb kan være vanrøgt, herunder fejlernæring, hvor fuglen ikke får tilstrækkelig vitaminer og mineraler i kosten og ikke har mulighed for at slibe og holde sit næb i de omgivelser den bor i. En ru mineralsiddepind fuglen kan gnubbe sit næb imod er en stor hjælp til naturlig næbpleje ligesom naturlige siddegrene giver fuglen mulighed for at slibe både næb og kløer naturligt. Ang tykkelsen vil en siddegren den max når 2/3 rundt om giver naturlig slibning af kløerne.

 

LEVERSYGDOM Bagved liggende leversygdom, evt cystedannelse i leveren eller en tilstand hvor leveren holder op med at fungere optimalt kan også føre til en abnorm vækst af næbbet. Dette vil vise sig ved en meget voldsom og meget hurtig vækst af næbbet.

 

ANDRE ÅRSAGER

For blød kost. Hvis fuglen ikke får lov til at bruge sit næb til at knække sin kost og fx lever af blød kost som pellets opblødt i vand vil det over tid kunne føre til overgroet næb

PBFD et normalt næb har et ‘pudderagtigt’ udseende, er næbbet – ud over at være meget langt også olieskinnende og helt glat kan det være et symptom på PBFD. Fuglen vil i så fald også have hudproblemer og  fjer hvor midterstålerne er bløde og misdannede. Tilstanden ses typisk hos kakaduer.

Gumminæb er en tilstand som især rammer nymfeparakitter. Ud over at næbbet er meget langt vil det føles gummiagtigt og det skyldes mangel på kalk og vitamin D. Ud over trimning af næbbet hos en fuglekyndig dyrlæge består behandling i at give fuglen ekstra tilskud af kalk og viramin D. Det vil samtidig være en god idé IKKE at give grønt som indeholder oxalsyre da det hæmmer optag af kalk. Højt indhold af oxalsyre findes fx i persille og spinat. Der ligger en liste med oxalsyreholdigt grønt og en anden liste med grønt der indeholder ekstra meget kalk (fx rå broccoli og rå snittet grønkål) i gruppens filer.

 

KONSULTER EN FUGLEKYNDIG DYRLÆGE

Som tommelfingerregel vil den overgroede del af næbbet være uden blodforsyning og nerver – MEN – det er aldrig nogen god id’e at begive sig ud i at klippe i næbbet selv, da du meget let kan komme til at klippe skævt, klippe for meget af eller ramme nerver og blodforsyning. Det vil gøre problemet værre da det både hæmmer fuglens evne til at knække sine frø og rammer du nerver og blodforsyning vil det være meget smertefuldt og potentielt farligt for din fugl.

Det er derfor altid en god idé at tage til en fuglekyndig dyrlæge, få afdækket årsagen til det overgroede næb, få iværksat evt behandling og får det trimmet af dyrlægen. Der ligger en liste med adresser og telefonnumre på fuglekyndige dyrlæger i hele Danmark i gruppens filer.

 

PROGNOSE?

Skyldes det overgroede næb at fuglen ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at slibe og holde sit næb vil nye omgivelser med gode grene, en mineralsiddepind og en trimning af næbbet hos en fuglekyndig dyrlæge løse problemet.

Er tilstanden opstået som følge af et traume mod næbbets vækstzone skal du forberede dig på at din fugl resten af livet vil skulle have trimmet næbbet med jævne mellemrum.

Er det en sygdom i leveren vil næbbet meget hurtigt blive langt igen efter en trimning. I samråd med dyrlægen må du have en snak om fuglens langtidsprognose ved leversygdom.