Mine forældre plukker ungerne, hvad gør jeg?
Der er flere muligheder. Først at se hvem der evt gør det og derefter om den sutter på den ende der sad i ungen da det er tegn på vitamin/mineral mangel. Er DET tilfældet er det en god idé at mixe vitaminpulver i æggefoderet 1x ugentligt og give ekstra grønt – rå broccoli og rå snittet grønkål er super 😉
Hvis det er en skidt vane eller stress vil forældrefuglen umotiveret nappe fjer på ungen og observerer jeg dette giver jeg fuglen time out ved i første omgang at indrette et bur jeg stiller klods op af familiens bur. Der kommer plukkeren ind og sidde – i første omgang i 3-4 dage hvor den kun kommer ind og hjælper med morgenmad. Fortsætter fjernapperiet bliver denne ordning permanent – den er i bur for sig selv og mødes til udetid/flyve sammen med sin mage tid, men kommer IKKE til ungerne igen. Ved at være klods op af det andet bur tror den tilbageværende forældre at den anden stadig er med i projektet og den passer fint ungerne – når disse er flytteklar giver jeg sådan et par en meget lang avlspause, mindst 6 mdr da det ofte vil gøre at adfærden er stoppet til næste kuld