Nymfeparakitgenetik - en lille guide
Nymfeparakitgenetik
Der findes tre forskellige typer af genetiske mutationer indenfor nymfeparakitter: kønsbundet, recessiv, og dominant. De kønsbundne mutationer er perlet, isabel, lutino, og yellow face. Det recessive mutationer er broget, hvidhoveder, fallow, recessive sølv og gul-kindet (yellow cheek). De dominante mutationer er dominant sølv og dominant pastel-face.
Vildfarvet hører også ind her. Det er den mest dominerende variant af dem alle, da fugle som sammensættes “forkert” – altså hvor forældrefuglene har forskellige spændende farver, men hvor de ikke sættes sammen så de kan nedarves til afkommet, altid vil ende med at få almindelige, vildfarvede unger. Dog kan en vildfarvet fugl også være rigtig spændende hvis man drømmer om at avle forskellige andre varianter – nemlig hvis den bærer nogen mutationer split.
Split: En fugl kan ud over at være en bestemt farve også være split for en mutation, men ikke visuelt vise det. Det betyder at den bærer disse genetiske træk skjult på sine gener, og kan give det videre til sit afkom.
Kønsbunden: For at produceret en hun med farven skal dens far være mindst split for mutationen. For at få en han med farven skal dens far være mindst split for mutationen og dens mor skal visuelt vise mutationen. Hunnerne kan ikke ikke være split for kønsbundne mutationer, det kan kun hannerne. Du har ingen mulighed for at vide, hvilke mutationer, om nogen, en han evt er split for medmindre du ved hvilke mutationer forældrefuglene bar. Kender du ikke forældrenes gener kan du kun finde ud af det ved test avl med din hanfugl.
Recessive mutationer : for at få afkom der viser en recessiv mutation skal begge forældrefugle være mindst split for mutationen. Både hanner og hunner kan bære på en recessiv mutation. Du har ingen mulighed for at vide, hvad mutationer, om nogen, forældrene er split for medmindre du ved hvilke mutationer deres forældre bar. Der er dog en enkel undtagelse: en fugl, der er split broget vil generelt have gule eller hvide (hvis den er hvidhovedet) markeringer på bagsiden af hovedet. Den kan også have tofarvede fødder, kløer og næb, eller fx gråt næb og rosa fødder med mørke negle.
Perlet : En han som er perlet vil populært sagt “miste” perlerne og vende tilbage til sin bundfarve, efter første fjerskifte. Det der rent faktisk sker er at perlerne skifter farve så de antager en farve kun en anelse lysere end fuglens bundfarve. Man vil derfor stadig kunne se perlerne som lyse pletter, kaldet ghosting henover især vinger og ryg og han vil naturligvis stadig være perlet og give gen herfor videre til sine unger. Et andet tegn på at en voksen han er perlet, er at der bibeholdes lidt gult eller hvidt i halen. Ofte ses det inde omkring midterstrålen i halefjerene.
Lutino / hvidhovedet lutino: lutinoer har ofte større eller mindre skaldethed (det skaldede område bag toppen) og det er derfor meget uklogt at avle med to lutinoer, både fordi ungerne arver to gener for skaldethed og deres skaldede pletter derfor vil være værre end forældrenes, men også fordi selve lutino varianten er fremavlet på baggrund af ganske få fugle og de derfor er i høj risiko for at få unger med både fysiske og mentale handicaps. Den bedste måde at fremavle lutinoer af begge køn er ved at sammensætte et par hvor mor er lutino og far er split lutino.
Broget: Den eneste forskel mellem en kraftigt broget og let broget er mængden af gule (eller hvide) fjer på fuglen. En let broget er for det meste næsten helt grå (eller isabel) med nogle enkelte gule områder. En kraftigt broget er overvejende gul (eller hvid) med nogle enkelte grå eller isabel områder. Der findes også clear pied (intet dansk navn) hvor det grå er blevet fuldstændig undertrykt og fuglen er helt gul (eller hvid) . En clear pied vil derfor ligne en meget gul lutino (eller en hvidhovedet lutino) men hvor lutinoer har røde øjne (som let afsløres ved fx at tage et billede med blitz da lutinoer med alderen får mørkere øjne) vil en clear pied have sorte øjne.
Grundlæggende genetik
Normal han x normal hun: 100% normal afkom (fx vildfarvet)
Kønsbundet han x kønsbundet hun: 100% kønsbundet afkom
Kønsbundet han x normal hun: 50% normale hanner, der er split til mutationen, 50% kønsbundne hunner.
Kønsbundet hun x normal han: 50% normale hanner, der er split til mutation, 50% normale hunner.
Recessiv han x recessiv hun: 100% recessivt afkom
Recessiv x Normal: 100% split mutation afkom
Fysisk beskrivelse af forskellige mutationer:
Normal farvning/vildfarvet : Hanner udvikler en gul ansigtsmaske efter første fældning og de mister alle aftegninger i hale og under vingerne. Hunner bibeholder deres farve med mister vingepletterne på den inderste halvdel af undersiden på vingerne.
Let broget: Enkelte gule (eller hvide) områder, som regel på hals og hoved. Krop stadig meste grå (eller isabel). Udseendes bibeholdes for begge køn. Hanner får ansigtsmaske og mister markeringer i hale og under vingerne præcis som normal farvede fugle.
Perlet: Kanterne af fjerene er markeret med mørk (fx grå eller isabel), resten af fjeren fremstår hvid eller gul. Der findes forskellige mønstre og fuglene kan være mere eller mindre udtalt perlede. Hanner vender tilbage til næsten normal farvet fjerdragt efter første fældning og får ansigtsmaske samt mister markeringer i hale og under vingerne præcis som normal farvede fugle. Hans gule/hvide hale bliver grå eller isabel. Hunner bibeholder baby-udseendet.
Perlet broget: fuglen fremstår perlet med større eller mindre gule (eller hvide) områder. Hanner med denne farvekombination har tendens til at udfarve perlerne meget langsomt. Det kan tage flere år.
Lutino: fuglen er hvidgul med nogle gule aftegninger på kroppen og røde kindpletter(hvidhovedet lutino fremstår helt hvid). Hvidhovedet lutino: Har øde øjne som helt lille, men fra ca 3 uger gammel får den auberginefarvede øjne. Lutino kan have forskellige andre øjenfarver, fx grøn, gråblå, blå, ravfarvet. Øjenfarve sladrer om andre gener i fuglen. Se artikel herom.
Kraftigt broget: det meste af fuglen er gul (eller hvid). Grå/isabel zoner som oftest på ryg og vinger.
Isabel: alle grå områder på fuglen erstattet med mørk til lys kakao-brun. Mørke øjne. Isabel kan også have brune øjne med røde pupiller – dette kan ses ved hvidhovedet isabel varianter.
Hvidhovedet: alle gule og orangerøde områder på fugl erstattet med hvid. Hanner udvikler en hvid ansigtsmaske efter første fældning og mister de hvide markeringer i halen og under vingerne, hunner bibeholder deres farve med mister vingepletterne på den inderste halvdel af undersiden på vingerne.
Pastelface/ferskenkindet: alle gule og røde nuancer på fuglen er så afdæmpede, at fuglen fremstår med ferskenfarvede kinder. Den mest “ekstreme” pastelface mutation kaldes pale-face, hvor både kindpletter og det lys gule er så sart, at det er lige på vippen til at gå over i hvid. paleface pastelface vil pudsigt nok ofte fremstå med mere gul i toppen end i ansigtet.
Hvidhovedet lutino: hvid fugl med auberginefarvede øjne. De er helt røde når den er baby, men skifter til mørkere når den er ca 2-3 uger. Den er en kombination af hvidhovedet og lutino. Lutino kan have forskellige andre øjenfarver, fx grøn, gråblå, blå, ravfarvet. Øjenfarve sladrer om andre gener i fuglen. Se artikel herom.
Fallow: alle grå områder på fugl erstattet med kakao-brun. Klart røde øjne hele livet.
Vibeke Winther/Viden om nymfeparakitter