Støvfjer hos nymfer og guide til forstøverbad (og tip til andre bademuligheder)
Pudsetid
Samtidig med vil støvfjer-støv drysse overalt hvor fuglen opholder sig og det er dette støv, du som nymfe-ejer hurtigt vil opdage dækker bur, bord, gulv osv. der hvor fuglen opholder sig meget, så regelmæssig støvsugning og afvaskning/aftørring med en fugtig klud, er en rigtig god idé.
Det er også vigtigt, at fuglen har adgang til en badeskål i bumnden af buret og jævnligt bliver tilbudt bad med fx kuldslået/lunkent vand i en forstøver. Bliver fuglen IKKE befriet for overskydende fjerstøv, vil det nemlig samle sig i klumper på huden. Det klør og generer, fuglen vil kradse sig meget, være urolig og i yderste konsekvens begynde at rive fjer ud på sig selv i et desperat forsøg på at stoppe den irriterende kløe
FORSTØVERBAD
Forstøverbad kan sagtens sættes i system, sær fuglen i et lille, helt tomt bur og tag den med ud på badeværelset 2 x om måneden. Har den ikke badet før, så gør det den første måneds til 1x om ugen. Hvis du ikke kan stille buret på fx en badestol el lign, så sæt dig på gulvet i niveau med fuglen, så du ikke skræmmer den, ved at stå ind over buret.
Fyld en sprayflaske/blomsterforstøver med lunken/kuldslået vand, indstil på blidest mulig brus og spray i luften over fuglen, så vandet daler over ryggen på den som regn. Undgå fuglens ansigt.
Ahhhh forstøverbad
Hvis fuglen begynder at baske og vride sig og “bade” kan du fortsætte med at spraye indtil den selv indikerer, at den har fået nok. Nogen fugle bliver ved med at “bade” i forstøver-regnen til de er sjask våde og det er helt ok, bare du sørger for, at fuglen kan sidde og tørre og pudse sig et lunt sted, hvor der ikke er nogen form for træk.
Er fuglen IKKE med på idéen om forstøverbad og trækker sig væk, så nøjes med et par enkelte spray med flasken, hold pause, snak med fuglen og giv et par spray igen. Mange nymfer vil fange hvad det går ud på og begynde at “bade” efter få minutter, hvor de langsomt bliver mere og mere fugtige på ryggen.
FUGLEN VISER VEJEN
Er din fugl vild med forstøverbad, vil den helt af sig selv vride og dreje sig og løfte vingerne “spray mig her, og så lidt her, og lidt mere her”.
Mere bad, tak…en fugl der får forstøverbad, kan nærmest slå knude på sig selv af bare velvære undervejs
ANDRE BADE MULIGHEDER
Hvis din fugl IKKE bryder sig om, at bade i en skål i bunden af buret og heller ikke sætter pris på forstøverbad, skal du ikke fortvivle. Det kan være din fugl vil bade under en sagte rislende vandhane…
Lunken vandhanevand der sagte risler, kan være lige det fuglen kan lide
Atter andre vil med i bad….det kan i så fald være en god idé at montere en sugekop siddepind og lade fuglen få et lunkent rislebad og bagefter sætte den til tørre i et lille, tomt bur på badeværelset, så den ikke flyver ind under det varme styrtebad mens du selv er i gang med dagens mental-hygiejne og sangtime 🙂
Brusebad kan også foregå på en speciel sugekop-siddepind i brusekabinen
Gå glad i bad….syng DUBIDUÆHHHHH