Tips til en fuglevenlig nytårs aften

Giv din fugl nogen sunde snacks- så er den beskæftiget og kan fokusere på disse nytårsaftens-godbidder! Det kan fx være rå broccoli, æbler uden kerner, og økologiske usaltede mandler. Skal det være særlige godbidder kan du kaste dig ud i at bage dine egne fugleguf-kager

TIPS TIL EN FUGLEVENLIG NYTÅRS AFTEN

Spiselig afledning
1. Giv din fugl nogen sunde snacks – så er den beskæftiget og kan fokusere på disse nytårsaftens-godbidder! Det kan fx være rå broccoli, æbler uden kerner og økologiske usaltede mandler. Skal det være særlige godbidder kan du kaste dig ud i at bage dine egne fugleguf-kugler, en nem opskrift til at bage i muffin forme og baseret på din fugls frømix kommer her:

VIBEKES NEMME FUGLEGUF

Brug 400 g af dine fugles almindelige frømix.
Tilsæt 1 æg,
1 spsk honning
havregryn indtil blandingen har konsistens som tyk, løs grød.
Du kan evt i stedet tilsætte 1 spsk hvedemel og så spæde med havregryn til konsistensen er opnået.
Kom blandingen i muffin forme af papir og bag dem v. 150 grader varm luft indtil de begynder at blive gyldne – det tager ca 20-25 minutter, hold øje så de ikke bliver for mørke.
Mens de er lune og bløde fjernes papirformen og så kan du stikke en kødnål i til ophæng. Du kan alternativt lave løkker af kødsnor og bage dem ind i fugleguffet så du kan hænge dem op.

 

Tips til omgivelserne
2. Det er en rigtig god idé at holde dine fugle i bur – sæt evt buret i et separat rum hvis du ikke allerede HAR et decideret fugleværelse, og hvis du har venner og familie på besøg, så bed dem om ikke at gå ind til fuglen. På den måde sikrer du bedst muligt at din fugl er i sikkerhed

3. Træk gardinerne for i det rum hvor fuglen befinder sig, så den ikke bliver skræmt af lysglimt udefra

4. Vær bevidst om støj – høje lyde kan skræmme din fugl

(Vibeke Winther – VIden om nymfeparakitter)