Undgå gran og julestjerner
GRAN, ER DET FARLIGT OG HVAD MED JULESTJERNER?
GRAN
Som udgangspunkt er gran ikke giftigt for nymfer, dog skal du være obs. på at grundet den meget store overflade på gran, kan der gemme sig masser af sygdomsfremkaldende vira, svampesporer og andre smitstoffer her. Fx kan nymfer blive smittet med encellede flaggelater, der gør dem meget syge og i yderste konsekvens kan tage livet af dem.
Gran (og fyr) er også være smækfyldt med harpiks, som vores nysgerrige små kakaduer kan finde på at gnave i sig. Sker dette, er der risiko for at det klistrer så meget i fuglenes fordøjelsessystem, at det forhindrer fuglene i at tage næring til sig. Der ud over er mange juletræer og pyntegran sprayet med giftig brandhæmmer.
Gran KAN afvaskes med eddikevand (se opskrift i artiklen om rengøring af siddegrene), men den behandling fjerner IKKE effektivt div. brandhæmmere og smitstoffer, så DET ER IKKE NOGEN GOD IDÉ AT LADE DIN FUGL GNAVE I GRAN.
JULESTJERNER
Det kan siges meget kort: julestjerner er meget giftige, så hold dem langt væk fra nysgerrige nymfe-næb.